Varmepumper Panasonic | Se vores varmepumpere - Køb nu!

Filtrer
Pris
Sorter
På lager Vis kun varer på lager
Luft til Luft
Luft til Luft
Luft til Luft Free Multi
Luft til Luft Free Multi
Luft til Vand
Luft til Vand
Montering / Service
Montering / Service

Varmepumper Panasonic

Hos Sorø Radio finder du et stort udvalg af forskellige varmepumper fra Panasonic. Vi har både flere luft-til-luft modeller, men også luft-til-vand modeller. Det giver dig rig mulighed for at vælge en model der passer præcis til din bolig og dit behov. Nedenfor kan du læse meget mere om hvordan du kan vælge den helt rigtige model fra Panasonic og lære varmepumperne bedre at kende. Har du spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os, så skal vi gøre vores bedste for at hjælpe dig i den rigtige retning. Du kan hurtigt og nemt kontakte os her - vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan også tage et kig på nogle af vores andre produkter. Vi tilbyder nemlig en lang række spændende produkter indenfor TV, Lyd, PC og Smart Home. Tag også et kig på vores outlet, hvor du kan finde restsalg sat ned til helt fantastiske priser!

Hvad kan en varmepumpe?

En Panasonic varmepumpe er et godt alternativ, hvis du har skilt dig af med dit olie- eller gasfyr. Det er en langt mere miljømæssigt bæredygtig løsning, og er også ganske økonomisk i brug.

Faktisk bruger en varmepumpe kun omkring en fjerdedel af hvad en helt almindelig el-radiator bruger, og det gør dem altså både miljøvenlige og billigere i drift end mange andre alternativer.

En varmepumpe fra Panasonic fungerer ved at den tager luft og laver det om til varm luft eller varmt vand. Der findes forskellige typer, og har du allerede lagt gulvvarme i huset, vil det for eksempel være en fordel at vælge en luft-til-vand pumpe, da den fungerer ved at køre det varme vand igennem systemet og derved varme rummene op.

En varmepumpe er ikke noget man ser i alle boliger, man faktisk passer de rigtig godt til det nordiske klima. Varmepumpen fås nemlig i mange modeller, og kan stort set passe sig selv størstedelen af tiden. Især Panasonics modeller er også yderste lette og intuitive at bruge.

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer, og finde ud af hvilken der passer bedst til din bolig.

Luft-til-Luft pumper

Luft-til-luft varmepumper anvender i modsætning til luft-til-vand pumper ikke vand til at skylle gennem boligen, for eksempel gennem radiatorer og gulvvarme. Her bruger man i stedet en blæser, der blæser varm luft ind i boligens forskellige rum.

Du kan også kombinere denne type pumpe fra Panasonic med anlæg til varmegenindvinding, så du både kan genbruge den opvarmede luft, samt sørge for at lufte ud, så indeklimaet hele tiden er godt og stabilt.

En ulempe ved luft-til-luft pumperne er at de ikke kan opvarme brugsvand, så her skal du have en anden løsning, for eksempel en varmtvandsbeholder. Men luft-til-luft modellerne kan installeres alle steder og er derfor utrolig fleksibel, hvis du kun mangler en løsning til opvarmning af et rum.

Der er også nogle af Panasonics varmepumper der kan vendes, så du kan anvende anlæggene som air-condition i stedet. Panasonic luft-pumper kan altså også være med til at køle din bolig ned i de varme måneder, og du kan have gavn af anlægget året rundt. Dette er også en oplagt mulighed hvis du flittigt bruger dit sommerhus året rundt, så du er sikker på at du hele tiden kan få den indendørs temperatur du ønsker - køligt om sommeren og lunt om vinteren.

Luft-til-vand pumper

Panasonic varmepumper findes også i luft-til-vand modeller, og disse er ideelle hvis du søger en "all-round"-løsning, som både kan opvarme din bolig, men som også kan være med til at opvarme brugsvand, hvis du kombinerer det med et fordelingsanlæg. Det er altså praktisk hvis du for eksempel allerede har indlagt gulvvarme, eller hvis du blot ønsker en løsning der kan dække opvarmning af hele boligen.

Hvis du har gulvvarme, kan en Panasonic varmepumpe der løber med varmt vand, lettere opvarme et rum, fordi gulvvarmen fordeler sig over hele gulvets flade, mens en radiator ofte kun befinder sig på en side i rummet. Det giver altså en bedre varmefordeling, og selvfølgelig lune fødder.

Inden du beslutter dig

Inden du beslutter dig for om en varmepumpe fra Panasonic er det rigtige for dig, er der nogle ting du skal overveje, der har indflydelse på det resultat som en varmepumpe kan give dig.

  • Er dit hus velisoleret? Fordi den temperatur som varmepumpen cirkulerer rundt ikke er så høj som diverse fyr og brændeovne, er det vigtigt at dit hus er godt isoleret, ellers går der for meget varme til spilde. Undersøg derfor om der er steder der har brug for efterisolering - eller om det alligevel er tid til at få nye vinduer.
  • Skal varmepumpen stå selv, eller kombineres med andre varmemetoder? Det kan være at du ønsker gradvist at implementere varmepumper i din bolig eller at din luft-til-luft varmepumpe fungerer som et supplement til  en anden opvarmningsmetode.
  • Husk at du altid er velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til om en varmepumpe fra Panasonic kan fungere i dit hjem.

 

Installation

Hos Sorø Radio kan vi naturligvis klare montagen og installationen af dit nye anlæg for dig, så længe du sørger for at der er plads til at installere det på det aftalte sted. Vi sørger for opsætningen, sammen med at vi tester og kører det, så vi er sikre på at det virker ordentligt inden vi kører. Dette kan du læse meget mere om her.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System